Program for efteråret 2010

Det er nu muligt at bestille billetter fra Swingsfinx' egen BilletPortal - til forhåbentligt stor glæde og lettelse for alle - så nu kan du selv printe din billet med det samme.

I løbet af efteråret bliver det også muligt for medlemmer at bestille billetter med rabat på Portalen - det er desværre blevet forsinket pga. tekniske problemer - men vi arbejder på sagen. Du kan stadig bestille din medlemsbillet her !

Four Jacks

 - Åh, den vej til Mandalay

Dato: Fredag d. 1. okt. kl. 20.00 / Døren åbnes kl. 19.30
Sted: Jysk Musik og Teaterhus, Silkeborg
Pris: kr. 440,-/350,-
Forsalg: SilkeborgBilletten og Pladeshoppens Kaffebar

Danmarks første boy-band, Four Jacks, er vakt til live i skikkelse af Stig Rossen, Jesper Asholt, Keld Heick og Jesper Lohmann.

Nummererede siddepladser

Zididada INTIM TUR 2010

Dato: Torsdag d. 7. oktober kl. 20.00/Døren åbnes senest kl. 19.00
Sted: Rampelys, Silkeborg
Pris: Kr. 235,- inkl. gebyr/ Døren Kr. 265,-
Forsalg: Swingsfinx Billetportal og SilkeborgBilletten

Det er 5 år siden Zididada sidst har været ude og spille i dette setup, men nu får vi altså den store fornøjelse af dem i Silkeborg - til en intim, hyggelig og unplugged koncert. Med fem cd’er i bagkataloget og store hits som ”Rock my boat,” ”Zididada day” og ”Walking on water” er ZIDIDADA et populært navn, der trækker folk til huse – både de trofaste fans, men også dem som ”blot” sætter pris på en intim koncertoplevelse med fed 
musik serveret af så erfarne herrer som Jimmy Colding og Danny Linde. Med sig på scenen har de Hans Jacob Krausmann og Hannibal.
ZIDIDADA har ry for at være et af Danmarks bedste liveorkestre, der altid giver folk en kæmpe oplevelse, og vi er slet ikke i tvivl om at dette blir efterårets mest hyggelige, unplugged koncert

Kim Larsen & Kjukken

Dato: Lørdag d. 9. oktober kl. 20.00/Døren åbnes senest kl. 19.00
Sted:
Silkeborg Hallerne
Pris: Kr. 340,- inkl. gebyr/ Døren Kr. 370,-
Forsalg
: Swingsfinx BilletPortal samt Pladeshoppens Kaffebar

KIM LARSEN BYDER INDENFOR – OG UDENFOR
Kim Larsens nye album “Mine Damer Og Herrer” efterfølges af en turné i de danske koncertsale og haller til efteråret. På turnéen spiller Kim Larsen med det glade fynske orkester Kjukken. Orkestret, der nu på 15. år står bag Kim Larsen og for hvert år bliver bedre og bedre, består af guitaristen Karsten Skovgaard, bassisten Jesper Haugaard og Jesper Rosenqvist på trommer.

På den kommende turné vil bandet spille en række af de nye sange fra”Mine Damer & Herrer”, men der vil også komme et bredt udvalg af Kim Larsens meget kendte og folkekære sange fra hele karrieren. En dejlig aften venter…

META - vinderne af HEDE RYTMER 2010 band konkurrence

Dato: Fredag d. 15. oktober kl. 20.00/Døren åbnes senest kl. 19.00
Sted
: Rampelys, Bindslevs Plads, Silkeborg
Pris
: Kr. 50,- / Døren Kr. 60,-
Forsalg: Swingsfinx Billetportal

Det er lykkedes for Meta at skabe en innovativ lyd med inspiration fra både rockmiljøet og det elektroniske univers. Mens trommer markerer med en kraftig og konsekvent rytme, bygger en legende og let guitar ovenpå med solide og gennemtrængende temaer.

Musikken adskiller sig dog fra det elektroniske i den pulserende og organisk glødende energi, der gennemsyrer sangene. Det afspejles især også i teksten og den stærke vokal.

Meta blev dannet i løbet af efteråret 2006 af sanger og guitarist Simon Schmidt og har siden arbejdet hårdt på at skabe kompositioner med et stærkt helhedsindtryk. Besætningen er forblevet uforandret, og de fire musiker har efterhånden fundet hinanden musikalsk. Det betyder frugtbare muligheder for store overraskelser og små detaljer i hver enkelt komposition.

Meta er i særdeleshed aktiv i det lokale musikmiljø i Silkeborg og omegn, men bandets udve mod større steder viste sig bl.a. i august 2009, hvor Meta åbnede Skanderborg Festivalen på Rytmehans.

Oysterband

Dato: Fredag d. 5. nov. kl. 21.00/Døren åbnes senest kl. 20.00
Sted: Rampelys, Bindslevs Plads, Silkeborg
Pris
: Kr. 225,- inkl. gebyr/ Døren Kr. 255,-
Forsalg
: Swingsfinx Billetportal og SilkeborgBilletten

Moderne, britisk folk-rock, når det er bedst !Oysterband spiller levende folk-rock, og det har de gjort de sidste 30 år og selv om musikken ikke er traditionel engelsk folkemusik, skinner kærligheden til ”rødderne” igennem. ”Rødderne”, en tradition med integritet, masser af indlevelse og lidenskab, og menneskelige følelser. Musik, der giver dig lyst til at danse, grine, græde eller hoppe af glæde.

I 80’ernes England med fokus på rock og post-punk var det svært at placere Oysterband, og det var ikke særlig hipt at være et folk-band. Men musikken trak alligevel et publikum til, og de blev siden beskrevet som nogle af grundlæggerne af den engelske folk-rock. Og hvis musikken er god, hvad betyder det så, om man kalder det folk eller rock?
En koncert med Oysterband er en stærk og dynamisk oplevelse. De er kendt for at levere varen og så lidt til, så der venter publikum et gensyn til en medrivende og intens musikoplevelse på årets Tange Sø Folk Festival.

Læs mere om bandet på deres hjemmeside

 

Peter Viskinde Band

Dato: Torsdag d. 11. nov. kl. 20.00/Døren åbnes senest kl. 19.00
Sted: Rampelys, Bindslevs Plads, Silkeborg
Pris
: Kr. 185,- inkl. gebyr/ Døren Kr. 215,-
Forsalg
: Swingsfinx Billetportal og SilkeborgBilletten

 

Peter Viskinde er helt ovre alt halløjet med "Slangen" og vender tilbage til Frederikshavn med fornyet kraft. Med det anmelderoste album "Good Times" i bagagen, et godt blandet sæt med sange fra hans imponerende bagkatalog, samt et ungt og stædigt rock band i ryggen, er der lagt i kakkelovnene til en fuldfed og varm koncertoplevelse i rockens tegn.

Alphabeat

Dato: Onsdag den 17. nov. kl. 20.00 / Døren åbnes senest kl. 19.00
Sted: Jysk Musik og Teaterhus, Silkeborg
Pris: kr. 255,- inkl. gebyr
Forsalg: SilkeborgBilletten 

Stående koncert - med mulighed for siddepladser på balkonen

Et af Danmarks mest succesfulde bands siden Aqua
Der er garanti for spontan fællesdans og popekstase, når hitlistekometerne Alphabeat besøger Musikhuset. Silkeborg-sekstetten er blevet et af de mest succesfulde danske bands internationalt siden Aqua, og de har forlængst bosat sig i London for at kunne fokusere på det store udland.

Alphabeat er heldigvis stadig hyppige gæster herhjemme og er altid garanti for fest og farver med masser af dansabel og ultra-iørefaldende pop, som vi kender det fra hits som "Fascination", "10.000 Nights Of Thunder" og "The Spell".

 

 

 

 

 

Stig Rossen - med kor og orkester

- byder velkommen til Årets julekoncert 2010

Dato: Lørdag d. 27. nov. kl. 20.00 / Døren åbnes kl. 19.00
Sted: Jysk Musik og Teaterhus, Silkeborg
Pris: kr. 450,-/360,-
Forsalg: SilkeborgBilletten og Pladeshoppens Kaffebar

Traditionen tro byder Stig Rossen på et bredt repertoire fra ind- og udland, når han afholder sin store julekoncerter rundt om i landet.

Det er ultimativ jul, der indhyller Stigs julekoncerter med traditionelle og elskede sange. Julekoncerten bringer os igennem et par meget hyggelige og festlige timer, med sange som "En stjerne skinner i nat" og "Glade Jul", inden hele salen traditionen tro rejser sig og synger julen ind sammen med Stig i "Dejlig er Jorden".

Scenografien vil danne en flot ramme om de dejlige julesange og med orkester og kor i den sædvanlige stemningsfulde udgave, kan folk godt begynde at glæde sig.

Gæstesolist bliver i år sanger og skuespiller Rikke Hvidbjerg.

Nummererede siddepladser

Sussi & Leo

Dato: Fredag d. 3. december kl. 21.00/Døren åbnes senest kl. 20.00
Sted: Rampelys, Silkeborg
Pris: Kr. 230,- inkl. gebyr/ Døren Kr. 260,-
Forsalg: Swingsfinx BilletPortal og SilkeborgBilletten

De bliver kaldt kitch... De bliver kaldt kult... De bliver kaldt dårlig smag... og de bliver kaldt genier, legender og den dynamiske duo... De er i følge verdenspressen både umusikalske, nyskabende, forrygende underholdere, grimme og de smukkeste mennesker i Danmark.........
Alt kan jo ikke være sandheden... ikke på en gang i hvert fald, men hvad er sandheden så? Kom selv - og oplev den altid populære duo Sussi & Leo på en aften på Rampelys - det bliver halbal, fadølsfest og sølvbryllupsfest i skøn pærevælling !!!

 

En aften for dansedeller og gummihofter

Dato: Fredag d. 14. januar kl. 21.00/Døren åbnes senest kl. 20.00
Sted
: Rampelys, Bindslevs Plads, Silkeborg
Pris
: Døren Kr. 100,-

Er du også vild med at danse ?
Alle er hermed inviteret til en super dejlig danseaften på Rampelyset! Kom til en festlig og glad aften, få brugt dine dansesko - sammen med en masse andre, der også kan lide at danse. Stemningen er uformel, alderen underordnet, du skal bare have lyst til at danse og grine...................

KALENDER

Program teaser

STØT LIVEMUSIK - BLIV MEDLEM AF SWINGSFINX FOR 300,- HVILKET GIVER HALV PRIS PÅ ENTRÉEN HELE ÅRET